Kitesurfing er en voksende vandsport. Flere og flere mennesker giver sig i kast med kitesurfing, og branchen er i rivende udvikling!
Når man er ny kitesurfer, er der dog meget nyt/brugt kitesurfingudstyr, som man skal anskaffe sig for at kunne komme rigtigt i gang med sporten efter sit kitesurfing kursus. Mange nybegyndere bliver dog ofte i tvivl om, hvorvidt de skal vælge at købe nyt eller brugt kitesurfingudstyr, når de undersøger markedet.
Fordele og ulemper ved nyt kitesurfing udstyr
Nyt kitesurfingudstyr vil naturligvis altid være dyrere end brugt kitesurfingudstyr. Alene en ny kite koster typisk mellem 10.000-15.0000 kroner. Fordelene ved nyt kitesurfingudstyr er dog alligevel, at du er sikker på, at det ikke fejler noget. Nyt kitesurfingudstyr har nemlig en langt højere sikkerhed og er derudover også ofte bedre og nemmere at håndtere som nybegynder. Hvis der skulle være problemer med udstyret, er du også dækket af 2 års reklamationsret og eventuel garanti, hvilket du ikke kan regne med at være, hvis du køber brugt kitesurfingudstyr.
Fordele og ulemper ved brugt kitesurfing udstyr
Nyt kitesurfingudstyr kan godt være ret dyrt, hvorfor det kan være fristende at købe brugt udstyr til en billigere pris, hvilket også kan sagtens kan være en god investering. Hvis du er på udkig efter brugt kitesurfingudstyr, anbefaler vi dog, at du ikke køber udstyr, som er mere end tre år gammelt. Jo nyere kitesurfingudstyret er, jo bedre og højere er sikkerheden nemlig. Du kan dog nogle gange også godt komme ud for, at kiten er mange år gammel og næsten ikke brugt, eller at kiten er under 3 år gammel, men slidt og repareret mange gange. Derfor er det vigtigt, at du altid sørger for, at kiten er i god stand, hvis du vælger at købe en brugt, så du er sikker på, at sikkerheden er i orden.
Sådan tjekker du standen på brugt kitesurfing udstyr
Hvis du går efter at købe brugt kitesurfingudstyr, er det vigtigt, at du tjekker udstyrets stand. Det gør du på følgende måde:
- Tjek om canopyen (dugen). Er materialet slidt, eller har det andre mangler? Strækmærker og falmede farver på materialet er typisk en indikation på, at kiten har været brugt en del. Placer evt. kiten i solen eller foran lys for at se, om der skulle være små huller i dugen.
- Tjek leading edgen og den midterste strut for at se, om der skulle være nogle huller eller andre skræmmer. Det er ofte omkring leading edge, at man overser huller. Hvis du kan se blæren gennem hullerne, bør det straks blive repareret.
- Tjek om kiten er utæt. Det gør du ved at pumpe kiten hårdt op og lade stå et par timer. Vær sikker på, at du får lukket valven ordentligt.
- Tjek om der er nogle skader ved pigtails, bridles og pulleys. Hvis de er meget slidte, er det også ofte en indikation på, at kiten har været meget brugt.
Hvis der er nogle større skader på kiten, bør du altid få en professionel sejlmagers vurdering og få ham til at reparere det, hvis det er muligt.
Vidste du at?
Du som medlem hos Kitekollektivet kan få 15% rabat på alt kitesurfing udstyr hos www.kitesport.nu eller få hele dit kursus i rabat ved køb af en kitesurf pakke.
Lær alt du skal vide omkring forholdene i DK i indlægget: Kitesurfing i Danmark