Mærk den friske luft, vandet & sammenholdet

Leasing af kitepakker

Leasing til en fast månedlig pris

Vi klarer det praktiske, så du hurtigt kan komme på vandet

Kitekollektivet tilbyder nu en leasingordning. Leasing er henvendt til dig, der søger komme på vandet med det samme efter dit kursus, men ikke klar til at investere i dit helt eget udstyr. Vi kan tilbyde dig det bedste udstyr, vi har i branchen, som du allerede har skabt bekendtskab med gennem dit kitesurfing kursus hos os. 

Leasingpakkerne egner sig derfor til begyndere samtidig med, at det stadig er udstyr, som man kan blive ved med at udvikle sig på. Kitepakkerne tager nemlig højde for, at det skal være så nemt som muligt at komme i gang – uden at det er udstyr, som du vokser fra, men kan sejle med i flere år fremadrettet.

Ved køb af en leasingpakke får du desuden et års gratis medlemskab hos Kitekollektivet – vores socialt inkluderende fællesskab, som samler kitesurfere på strandene rundt om på Sjælland.

Kitekollektivet sjov på vandet
Kiotekollektivet elev

Sammensæt din egen pakkeløsning

Om udstyret

Vi har valgt at sammensætte en løsning, hvor du frit kan vælge mellem, hvilken kite-størrelse, du ønsker af vores populære RS kite. Der følger CS+ Vary bar og pumpe med i grundpakken. Desuden har du mulighed for at tilvælge Eleveights Process kiteboard eller flere kites til din pakke. 

Eleveight RS V7 kite:
RS kiten er den mest populære af Eleveights kites, da den kan bruges i mange situationer og discipliner. Det er en god cross-over kite, som du både kan øve dig med som helt ny i sporten, men også når du skal lære at vende, hoppe og lave tricks. Læs mere om RS kiten her

CS+ Vary bar:
CS+ Vary baren findes i to størrelser. Den er meget intuitiv og nem at styre med. Derudover kommer den med et simpelt safety-system, hvor du med én hånd nemt kan klikke dit chicken loop på plads, såfremt du har releaset. Læs mere om CS+ Vary baren her 

Eleveight Process V7 twintip: 
Process boardet er Eleveights mest populære board. Det er et super performance board, der klarer sig godt i selv svære forhold med chop og bølger såvel som i let vind. Det er et board, der kan bruges til at lære at kitesurfe med som nybegynder, men som samtidig et et godt board, når du skal lære at hoppe. Læs mere om Process boardet her

Retningslinjerne for leasing

Betingelser

Bindingsperiode og opsigelse:
Der er en bindingsperiode på minimum 12 måneder. Det vil sige, at det ikke er muligt at opsige leasingaftalen inden for de første 12 måneder, som minimum. Du vil altid kunne forlænge din leasingaftale.

Du kan vælge imellem følgende bindingsmuligheder: 12, 15, 18, 21 og 24 måneder. Jo længere en periode du binder dig for, desto billigere bliver din pakke pr. måned. 

Forlængelse:
Får du brug for at forlænge din leasingperiode, så kontakt os på kontakt@kitekollektivet.dk, så finder vi en løsning.  

Ændring af leasingpakken:
Det er muligt at tilføje udstyr undervejs i din leasingperiode. Du kan både tilføje udstyr såsom ekstra kites eller et board med pads.

Du kan ændre på udstyret i din pakke ved at kontakte Kitekollektivet på kontakt@kitekollektivet.dk med dine ønsker. Når du har modtaget en bekræftelse, kan herefter afhente dit nye udstyr i København Surfcenter på Kalvebodvej 250 i Dragør.

Afregning for nyt udstyr sker på stedet og den nye pris for din leasingpakke vil begynde, fra du modtager udstyret. Priserne for ekstra-udstyr finder du ovenfor. 

Der vil herefter bliver udformet en tillægskontrakt til den indeværende leasingaftale, som beskriver din aktuelle leasingpakke.

Køb af udstyr:
Er du blevet super glad for det leasede udstyr og vil købe det fri, så kontakt os på kontakt@kitekollektivet.dk, så finder vi en løsning.

Aflevering af udstyr:
Det leasede udstyr skal afleveres tilbage i stort set samme stand som det blev udleveret. Ved leasing følger simpelt reparations-kit med i kitetasken uden ekstra beregning. 

Det forventes, at der er brugsspor på udstyret efter leasingperioden, hvilket accepteres. Det accepteres dog ikke, hvis værdien af udstyret er forringet nævneværdigt. Afleveres udstyret med store skader eller mangler, dækkes udgifter til reparation af depositummet.

En måned inden fristen for aflevering af udstyr vil du modtage en mail med information om tidspunkt for aflevering. 

Aflevering kan kun ske ved København Surfcenter på Kalvebodvej 250, 2791 Dragør i surfcentrets åbningstid.

Misvedligeholdt eller bortkomst af udstyr:
Det leasede udstyr skal afleveres tilbage i stort set samme stand som afleveret. Du har selv ansvaret for udstyret under din leasingperiode såfremt uheldet skulle være ude.

 Så snart du har afhentet dit leasede udstyr, så dækker Kitekollektivets forsikring ikke længere udstyret. 

Du skal derfor sikre, at din egen forsikring dækker ved skade eller tyveri. Du hæfter nemlig personligt for værdien af udstyret. Sørg derfor at have udstyret låst inde, når du ikke bruger det – enten på din bopæl eller i din bil, så er du nemlig dækket af din indboforsikring og kasko. 

Betaling:
Ved booking af leasingpakke betales et depositum på 2500 kr samt første måneds leje. 

Din lejeperiode starter så snart, depositummet + første måneds leje er betalt og du vil umiddelbart herefter kunne afhente dit udstyr i København Surfcenter på Kalvebodvej 250, 2791 Dragør i surfcentrets åbningstid.

Manglende betalinger sendes til inkasso og manglende indlevering af udstyr politianmeldes

leasing af kitepakker
leasing af kitepakker kitekollektivet
Kitekollektivet leasing af kites