Copenhagen sport Adventures ApS

Forretningsbetingelser

Generelle oplysninger

Copenhagen sport Adventures ApS
Vierdiget 140, 2791 Dragør
CVR: 43148699
Telefon: +45 38429998
Mail: kontakt@kitekollektivet.dk

Betaling

Hos Kitekollektivet kan der betales med Mobilepay eller kontanter. Betaling vil foregå i forbindelse med booking af vores kurser. Alle beløb er i danske kroner (DKK) og er inkl. moms. Der tages forbehold for prisfejl.

Afbestilling af kurser

Booker du et kursus på et ønsket tidspunkt i en periode, reserverer du en dato og en tid, som vil spærre for andre evt. bookinger. Hvis du skulle blive forhindret i at møde op til din booking, skal du melde det, så hurtigt du kan til os, så vi kan fylde andre ind på din plads. Afbestiller du mindre end 24 timer før kursusstart, forbeholder vi os retten til at kræve 50% af kursusprisen i gebyr. Udebliver du helt fra kurset opkræver vi 100% af kursets pris – dog er dette yderst sjældent blevet taget i brug. Vi forbeholder os retten til at aflyse og ombooke ift. vejrforhold – du vil altid få besked herom på mail.

Afvikling af kurser

På vores kurser giver vi en vindgaranti. Det betyder, at vi selvfølgelig kun afvikler dit kursus, så længe vind og vejr tillader det. Skulle vejrprognoserne svigte, aftaler vi selvfølgelig en ny dato i fællesskab, hvor dit kursus vil blive afviklet. Vindgarantien gælder såfremt, at VI vurderer, at forholdene den ønskede dag ikke kommer til at fungere til den valgte aktivitet. Det er til hver en tid vores kald, om vejret kommer til at fungere eller ej. Ligeledes kan skiftende vejrforhold under kurset forekomme og her er det altid vores ansvar som instruktører at afgøre, hvorvidt kurset skal fortsætte eller stoppes. Hos os afregnes der altid frem til første hele time og den resterende tid kan enten overflyttes til en ny dato efter aftale eller refunderes, hvis det ønskes. F.eks.: afvikles halvdelen af kurset, kan halvdelen af pengene refunderes eller timerne kan overflyttes til ny dato.

Hvis kursister ønsker at anvende eget udstyr, forbeholder vi os altid retten til at afvise brugen af udstyret, hvis vores instruktør vurderer, at det ikke lever op til aktuelle sikkerhedsstandarder. Vi sætter sikkerhed som første prioritet og vi afviser f.eks. at undervise med kiteudstyr, der er 5 år gammelt, da sikkerheden er blevet markant bedre siden da. Når du booker kursus hos os, er alt udstyr inklusiv i prisen, så det er ikke nødvendigt at benytte eget udstyr.

Forsikring og ansvar

Når du er på kursus hos Kitekollektivet dækker vores forsikring tredjepart, såfremt du skulle være uheldig at ramme andre med udstyret.

Vores forsikring dækker desværre ikke dig og det er derfor vigtigt, at du tjekker, om du har en forsikring, der dækker dig selv i tilfælde af skader/ulykke. Vi går meget op i sikkerheden, men anbefaler dig at tjekke det med din forsikring, inden du tager på kursus. Det stadig ikke er alle forsikringsselskaber der dækker kitesurfing i en almindelig ulykkesforsikring, da det kan gå ind under ekstremsport.

Deltager bør ligeledes læse og acceptere Dansk Sejlunions standard tilmelding for kitesurfing-undervisning. Vi forbeholder os retten til at afvise en kursist for deltagelse, hvis det vurderes, at deltageren ikke er i stand til at deltage i kurset.