DEL 2 — GUIDE TIL UDSTYR

Hvilket udstyr skal jeg vælge?

Velkommen til anden del af Kitekollektivet's online teorimappe om kitesurfing. Som kitesurfer er det vigtigt at have noget godt og ordentligt udstyr, men som nybegynder kan det dog være lidt af en jungle at finde ud af, hvad man faktisk har brug for samt at finde rundt i de mange muligheder. Derfor har vi lavet en guide til kitesurfingudstyr, som du kan tage udgangspunkt i.

Rigtig god fornøjelse

kitekollektivet hopper

DEL 2 — GUIDE TIL UDSTYR

Bliv klædt på til kitesurfing

Våddragt

Når du kitesurfer i Danmark, er det helt nødvendigt med en våddragt. Vi anbefaler, at du køber en ordentlig dragt, der både passer til sæsonen og forholdene, som du kitesurfer under. En våddragt er en neopren-isoleret dragt, der er lavet til at beskytte dig mod kulde, når du dyrker vandsport. Neopren er lavet af små lukkede celler, der er fyldt med luft og opfanger varme, som isolerer mod det kolde vand. Våddragten fungerer altså ved, at der ligger et meget tyndt lag vand mellem kroppen og våddragten, som opvarmes af kroppen og dermed forhindrer varmetab. Våddragter er altså ikke ment til at holde dig tør i modsætning til tørdragter.

Tykkelsen er vigtig for, at du kan holde varmen ude på vandet. Jo tykkere neoprenen er, desto koldere vand kan du opholde dig i. Det er dog vigtigt at holde øje med vandtemperaturen, hvis du kitesurfer et sted som i Danmark, hvor der er meget varierende vejrforhold. Udover vandtemperaturen bør du også overveje lufttemperaturen, vindhastighed, dit aktivitetsniveau, din egen følsomhed overfor kulde samt om du ligger meget i vandet. Hvis der eksempelvis er meget kold luft, overvej da en tykkere dragt. Det samme gælder, hvis det blæser meget, eller dit aktivitetsniveau er lavt. Som tommelfingerregel har en god våddragt en tykkelse på 5/3 mm, hvilket betyder, at dragten er 5 mm tyk på kroppen og 3 mm i ben og arme. Tykkelsen er vigtig for, at du kan holde varmen ude på vandet. Derudover er det også vigtigt at tage højde for pasform og materiale, når du køber en våddragt, da du gerne vil have en våddragt med god bevægelighed og fleksibilitet. Vi anbefaler våddragten MYSTIC STAR FULLSUIT 5/3MM BZIP fra mærket Mystic, som desuden også indeholder gratis sko.

kitekollektivet vinteren kommer snart

Sko og støvler

Mange kitesurfer bruger støvler i de koldere forårs og efterårsmåneder, eventuelt om vinteren, mens skoene anvendes i sommermånederne. Hvis du har svært ved at holde dig varm om fødderne om vinteren, er det altså en god ide også at anskaffe et par gode neoprenstøvler. Det anbefales at vælge støvler uden lynlås, da vandet siver ind gennem lynlåsen, hvilket ikke er rart for fødderne. Sko og støvler holder dog ikke kun dine fødder varme, når du kitesurfer - de hjælper dig både til at have fuld kontrol over dit board og beskytter også mod sten og muslinger, som findes i store mængder på mange spots i Danmark. Som nybegynder befinder man sig især meget på sandbunden og oplever derfor særligt det skarpe underlag. Derfor anbefaler vi, at du anskaffer dig et par gode sko til kitesurfing. Vi anbefaler skoene, som du gratis får med ved køb af våddragten fra MYSTIC.

Hjelm

Ligesom med veste er hjelme heller ikke lovpligtige at bære under kitesurfing, men vi anbefaler det også altid! Der vil altid være en risiko for at slå hovedet på boardet, store sten eller kollidere med andre kitesurfere. Vi anbefaler, at du køber en hjelm, som er dedikeret til vandsport, så indmaden i hjelmen hverken suger vand eller kommer til at sidde ubehageligt som fx denne ION Hardcap 3,2 hjelm fra Ion.

Vest

Vesten er først og fremmest til for at beskytte dig, hvis der skulle ske et uheld, hvis du pludselig er for udmattet, eller hvis du kommer til skade og kysten er for langt væk. Derudover beskytter vesten også mod slag fra vandet, når du falder. Hvis du har en ulykkesforsikring, dækker forsikringen desuden heller ikke, hvis du ikke bærer vest. Vi anbefaler denne ION Vest Booster X side zip fra Ion.

Handsker og hætter

Det kan også være en god ide at anskaffe sig nogle neoprenhandsker og en neoprenhætte til de kolde måneder. Ved at bruge en hætte forhindrer du nemlig, at al din kropsvarme ikke forsvinder ved at sive ud gennem hovedet. Det er dog alt for varmt at bruge hætte i sommerhalvåret, hvorfor det anbefales at købe en separat hætte og ikke en våddragt med en fastsiddende hætte på. Udover at holde hænderne varme er handsker også smarte at bruge for at øge grebet på boards og andet, som ellers kan svækkes af vand og kulde.

Trapez

Som du måske husker fra dit kitesurfingkursus, kan du ikke undvære trapezen, når du skal købe dit kitesurfingudstyr. Trapezen er den sele med rygstøtte, som du bærer om livet, og som kiten bliver hægtet fast til. Selvom det måske kan føles grænseoverskridende, at kiten er spændt fast til livet på den måde, har alt moderne kitesurfingudstyr naturligvis de nødvendige sikkerhedsmekanismer, så du nemt og hurtigt kan frikoble dig fra trapezen. fx denne PROLIMIT VECTOR fra prolimit.

Det er vigtigt, at trapezen passer til din krop, når du skal kitesurfe. En for lille trapez vil nemlig komme til at gnave og sidde ubehageligt på kroppen, mens en for stor trapez vil vandre op og ned ad kroppen og ende med at sidde op under armen, når der kommer træk fra kiten. Nedenunder kan du se en vejledende guide til valg af trapez:

kitekollektivet trapez

Nyt kontra brugt udstyr

Der er meget, som man skal købe, når man er ny kitesurfer. Det kan derfor være fristende at købe brugt udstyr, hvilket også kan sagtens kan være en god investering. Hvis du er på udkig efter brugt udstyr, anbefaler vi dog, at du ikke køber udstyr, som er mere end tre år gammelt. Nyere udstyr har nemlig en langt højere sikkerhed og er oftest også bedre og nemmere at håndtere som nybegynder. Derfor er det vigtigt, at du sørger for, at kiten er i god stand, hvis du vælger at købe en brugt, så du er sikker på, at sikkerheden er i orden.

Kitesurfing undervisning i fuld gang på et kursus

DEL 2 — GUIDE TIL UDSTYR

Vælg den rigtige våddragt

Når du kitesurfer i Danmark, er det helt nødvendigt med en våddragt. Vi anbefaler, at du køber en ordentlig dragt, der både passer til sæsonen og forholdene, som du kitesurfer under.

Hvad er en våddragt så?

En våddragt er en neopren-isoleret dragt, der er lavet til at beskytte dig mod kulde, når du dyrker vandsport. Neopren er lavet af små lukkede celler, der er fyldt med luft og opfanger varme, som isolerer mod det kolde vand. Våddragten fungerer altså ved, at der ligger et meget tyndt lag vand mellem kroppen og våddragten, som opvarmes af kroppen og dermed forhindrer varmetab. Våddragter er altså ikke ment til at holde dig tør i modsætning til tørdragter.

Tykkelsen er vigtig for, at du kan holde varmen ude på vandet. Jo tykkere neoprenen er, desto koldere vand kan du opholde dig i. Det er dog vigtigt at holde øje med vandtemperaturen, hvis du kitesurfer et sted som i Danmark, hvor der er meget varierende vejrforhold. Typisk vil du skulle bruge tre forskellige neopren-våddragter i Danmark; en sommerdragt med en tykkelse på 2/1 mm, en efterårsdragt med en tykkelse på 5/3 mm og en vinterdragt med en tykkelse på 6/5/4 mm. Neopren-våddragterne fås dog i forskellige udgaver, og nogle vinterdragter fås eksempelvis også i 6/4/3 og 6/5/3 mm. Hvis du har svært ved at holde dig varm på hænder og fødder om vinteren, er det også en god ide i at anskaffe et par gode neoprenhandsker og neoprensko.

Derudover er det også vigtigt at tage højde for pasform og materiale, når du køber en våddragt, da du gerne vil have en våddragt med god bevægelighed og fleksibilitet. Nederst kan du se en lille guide for, hvad du bør have på.

Udover vandtemperaturen bør du også overveje følgende:

Lufttemperatur C°
Vindhastighed m/s
Din egen følsomhed overfor kulde
Dit aktivitetsniveau
Om du ligger meget i vandet

Hvis det er meget kold luft, overvej da en tykkere dragt. Det samme gælder, hvis det blæser meget, eller dit aktivitetsniveau er lavt.

kitekollektivet guide til våddragt