Mærk den friske luft, vandet & sammenholdet

Kitekollektivet

Meget kan ske på en almindelig biltur..

Historien bag Kitekollektivet

Kitekollektivet blev startet af de to unge fyre, Nicolaj og Alexander, der på daværende tidspunkt brugte lidt for meget tid i forelæsningssalen, mens diverse vindprognoser og vejrudsigter blev tjekket hvert andet minut. Hvis der var god vind, så kunne man bide sig sikker på, at bilen holdt pakket og klar til afgang parkeringspladsen, så de kunne komme hurtigst muligt på vandet efter forelæsningen.

Det var på en af deres mange køreture til vandet, at tankerne til Kitekollektivet opstod. Der var altid godt humør i bilen, og der blev ofte leget med tanken om at starte et helt nyt kitefællesskab, hvor tusindvis af ideer var oppe og vende. Alle idéerne omhandlede, hvordan de kunne skabe de bedste rammer for kitesurfere på Sjælland –  lige fra begynderen til den øvede. Fokus var dog altid på, hvordan de kunne gøre kitesurfing til en holdsport, hvordan de kunne skabe et bindeled til hverdagssurf, så det bliver mere end “bare en tur på vandet” i hverdagens tumult, og hvordan de kunne introducere endnu flere dejlige mennesker til den mest fantastiske sport.

I 2022 forlader Nicolaj skuden, mens Alexander fortsætter Kitekollektivet. Senere på året slår Kitekollektivet pjalterne sammen med Kent og Kitesport.nu.

Alexander og Kent er begge to passionerede kitesurfere, der vil det bedste for kitesporten. De så en oplagt mulighed for at styrke rammerne omkring sporten, så flere kan komme godt i gang og synes, det er fedt at blive ved med at kitesurfe.

Sammen kan Kitekollektivet og Kitesport.nu tilbyde kitesurfing kurser, et socialt fællesskab og kvalitetsudstyr til gode priser.

kitekollektivet har det altid sjovt
Kitekollektivet Eleveight

Gør som +150 andre medlemmer

Bliv en del af et unikt fællesskab

Kollektivet

Blev født ud fra en ambition om at skabe et socialt inkluderende fællesskab, der samler kitesurfere på strandene omkring Sjælland. Vi ønsker at gøre kitesurfing mere synlig, tilgængelig og sjovere for alle.

Gennem vores fælles interesse inspirerer vi hinanden, udveksler gode råd, tips & tricks samt gør hinanden bedre. Vi danner venskaber og sociale relationer. Kitekollektivet er afsættet til at komme på vandet og frirummet, hvor der er plads til alle.

Kernen i vores fællesskab er mennesker, der spreder glæde og smil. Mennesker, der lærer fra sig, deler erfaringer, og hjælper hinanden. For det er gennem samspillet og relationerne at Kitekollektivet skabes.

Kiteskolen

Bygger på et fælles værdigrundlag og en ambition om at bringe fællesskab, tilgængelighed og høj kvalitet sammen i én uddannelse. Gennem vores kurser ønsker vi at lære alle i kollektivet at kitesurfe sikkert og med optimal sjov og glæde. Vi garanterer, at du kommer trygt og sikkert videre med kitesurfing, og at du efter endt kursusforløb bliver en del af det bedste miljø og fællesskab med andre kite buddies.

Kitekollektivet prioriterer din sikkerhed og sammen med Kitesport.nu og Eleveight sørger vi for, at du undervises med det nyeste og mest sikre udstyr. Vi følger og hjælper dig hele vejen – fra din første gang på vandet, til køb af eget udstyr og videre til du bliver en habil og selvstændig kitesurfer.

Medlemsfordele

Hør fra vores medlemmer og kursister

Oplevelser hos Kitekollektivet

Bliv medlem af Kitekollektivet

Udfyld formularen og bliv en del af Københavns fedeste fællesskab