Hvordan står man på et SUP-board?

Stand Up Paddle (SUP) er en alsidig sport, der henvender sig til alle! Det er en sport, der både er hurtig og nem at lære, og som paddleboard nybegynder er du med disse tricks endnu hurtigere ude i vandet!

Sådan kommer du op at stå på boardet
Det kan godt kræve et par forsøg, når man skal op på sit paddleboard første gang, fordi det kan være vanskeligt at finde balancen. En tommelfingerregel er altid at huske at se fremad – det hjælper nemlig både med at finde og holde balancen.

Når du skal op på dit paddleboard, skal du først bære det ud i vandet med det centrale bærehåndtag for at søsætte det. Herefter skal du op på boardet. Det gør du ved først at anbringe paddlen på boardet, dernæst går på knæ på midten af boardet for til sidst at rejse dig langsomt på hug en fod ad gangen. Du står korrekt, når dine fødder er med en skulderbreddes afstand til højre og til venstre for bærehåndtaget. Rejs dig herefter lidt mere op, så dine knæ kun er en smule bøjede. Du skal dog være sikker på, at din ryg hele tiden er lige. Dine tæer og dit blik skal pege fremad for at holde balancen bedst muligt.

Sådan holder du paddlen
Når du holder en paddle, skal du være sikker på, at bladets vinkel viser væk fra dig. Du skal holde på håndtaget i toppen med den ene hånd og i bunden af paddlen med den anden. Hvis paddlen holdes over hovedet, skal albuernes bøjning vinkles 90 grader. Når du skifter side, roterer du hændernes placering.

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med SUP? 
Uanset om du er nybegynder eller øvet har vi helt sikkert et kursus som passer til dig!
Book dit SUP kursus her