Vil du lære at kitesurfe?

En guide til, hvordan du kommer i gang med den fedeste sportsgren kitesurfing.

Kitesurfing er en fed og spændende sport, hvor du på bølgerne både er i kontakt med vandet og vinden. Det er en adrenalinfyldt oplevelse og du vil ikke fortryde det, når du først er kommet i gang med sporten! Kitekollektivet guider dig til, hvordan du hurtigt og nemt kommer i gang med kitesurfing.

Hvad er kitesurfing?
Kitesurfing er en vandsport, hvor du bliver trukket gennem vandet af kraften fra en styrbar kite (drage). Kitesurferen bruger et board og en kite til at surfe på vandet og alt du behøver er vind og vand. Kiten giver mulighed for at surfe i høj fart og med store spring på op til 20-30 meters længde.

Hvordan kommer jeg i gang med kitesurfing?
Der er mange måder, hvorpå du kan komme i gang med sporten kitesurfing. Det kræver ikke nogen særlige færdigheder hos dig og det er en nem sport at komme i gang med.  

Vi anbefaler altid at man starter med et kursus. Det er nærmest umuligt som nybegynder at lære at kitesurfe uden en instruktør. Hos Kitekollektivet tilbyder vi flere forskellige former for kurser og vi er sikre på, at der er et kursus til dig og dine behov.

Efter et 10 timers kursus kan du kitesurfe på egen hånd og føle dig sikker på vandet. Sporten kræver selvfølgelig, at man gør sig umage og giver alt man har. Men så er det også en sport, der er nem at lære. Ved et kursus får du både teoretisk og praktisk undervisning og vil efterfølgende have viden og færdigheder til at kunne dyrke sporten og have styr på sikkerheden.

Du kan også tage et 5 timers kursus, hvor du lige får afprøvet, om kitesurfing er noget for dig inden du giver dig i kast med mere undervisning. Ved et 5 timers kursus får du en fornemmelse for sporten, men er formentlig ikke sikker på vandet alene endnu.

Du kan både vælge privatkurser, makkerkurser eller gruppekurser hos os. Ved et privatkursus er læringskurven stejlest og du lærer utrolig meget om sporten på kort tid. Ved et makkerkursus og gruppekursus har du en eller flere personer at støtte dig til og det kan være en rigtig hyggelig tur på vandet med andre. Da det er en ekstremsport sørger Kitekollektivet for, at der kun er en kitesurfer og instruktør på vandet af gangen. Der kan derfor være ventetid ved større gruppekurser – her kan man dog tage en hyggelig snak på stranden om sporten.

Se alle vores kitesurfing kurser her

Hvad skal jeg kunne for at kitesurfe?
Kitesurfing kræver ikke særlige færdigheder, en særlig kondition eller en særlig alder.
Kort sagt: Sporten er for alle! Så tøv ikke med at komme i gang.

Med et kursus hos Kitekollektivet medbringer vi alt det udstyr du skal bruge. Det eneste du skal med er god energi og højt humør.

Hvor kan jeg kitesurfe?
Kitesurfing kræver blot vind og vand, og der er mange fede spots i Danmark til at kitesurfe. Med en kite kan du dyrke sporten, hvor du har lyst og hvornår du har lyst – så længe der er vind til det.

Hos Kitekollektivet tilbyder vi kurser på spots på hele Sjælland.

Vi tilbyder kurser på følgende spots:

Er kitesurfing farligt?

Kitesurfing er anset som en ekstremsport, men med det rette fokus på sikkerhed og stabilt udstyr er det ikke en farlig sportsgren. Vælg derfor så nyt udstyr som muligt, da alle nye kites i dag har et sikkerhedssystem.

Vi anbefaler altid, at man tager et kitesurfkursus inden man begiver sig ud på vandet. Uden et kursus og den rette forståelse for sporten, kan kitesurfing være farligt for dig selv og for andre. Du skal eksempelvis kende til vige reglerne, lære at være opmærksom på omgivelserne og vejrforholdene og vide hvordan man laver en self-rescue.

Jeg vil ikke surfe alene. Hvor finder jeg et fællesskab for kitesurfere?
Gennem Kitekollektivet er det muligt at blive en del af et stort kitesurf fællesskab. I dag er vi over 100 medlemmer, som sammen deler positive kitesurf oplevelser og vores passion for kitesurfsporten. Her er plads til alle og vi er sikre på, at du vil få mange gode oplevelser som en del af fællesskabet.

Medlemmer af Kitekollektivet får mulighed for at deltage i fælles surfsessioner, som vi planlægger gennem vores fælles Facebookgruppe, man får mulighed for at deltage i ture og arrangementer for medlemmer og man får rabat på kiteudstyr.

Som medlem af Kitekollektivet behøver du aldrig at surfe alene! Bliv medlem af Kitekollektivet for kun DKK 500 årligt. Tilmeld dig her

Hvilket kiteudstyr skal jeg bruge?

Når du har gennemført dit første kursus og blevet vild med sporten, kan du købe dit eget udstyr. Du kan købe dit udstyr gennem Kitekollektivet. Vi tilbyder både våddragter inkl. Støvler samt komplette kitesurfingpakker med kite, board og bar. Som medlem hos Kitekollektivet får du desuden rabatter på dit nye kitesurfingudstyr.

Find dit nye kiteudstyr i vores shop

Jeg vil gerne kitesurfe i udlandet. Hvad gør jeg?

Kitekollektivet tilbyder adrenalinfyldt eventyr til Kenya i løbet af vinteren. Vil du rejse med kitesurfing er det en oplagt mulighed for at tage af sted med en masse skønne mennesker, som alle har det tilfælles – de elsker kitesurfing. Du kommer til at udvikle dine evner inden for kitesurfing i fantastiske naturomgivelser og varme vinde.

Læs mere om rejsen og tilmeld dig her

Er du klar til at komme i gang med sporten nu? Find vores kitesurfing kurser her

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping Cart

Privatkursus

2750,- | 5250,-

Vælg mellem 5 eller 10 timers kursus

Det individuelle kursus er henvendt til dig, der søger maksimalt udbytte og læring på dit kursus. Du vil få 1:1 læring af din instruktør hvilket giver de bedste og hurtigste betingelser for at blive en selvstændig kitesurfer. Dette kursus hjælper dig til at nå dine mål, uanset om du er en helt nybegynder eller øvet.

Kurset inkluderer

*Gælder kun ved køb af 10 timers kurser
 
Vores kurser tilrettelægges specifikt efter den enkelte persons ønsker og behov, men som nybegynder vil din kursusgang se ud som følgende:
 
1. Kursusgang (5 timer)
 
  • Vi mødes på stranden til velkomst og introduktion
  • Gennemgang af teori
  • Styreøvelser med trainer kiter
  • Gennemgang af sikkerhed og udstyr
  • Vi klæder om til våddragt og i vandet med os!
  • Styreøvelser med kite
  • Kursisten prøver med board
  • Tak for denne gang og vi ses på vandet

2. Kursusgang (5 timer)

  • Velkomst og omklædning på stranden
  • Opsamling fra sidst
  • Øver på at surfe selv
  • Tak for denne gang og vi ses på vandet!

*Vi anbefaler altid nybegyndere at tage et 10 timers kursus, da erfaringer viser at det er her folk når at blive selvkørende. Dette kursus er en rigtig god mulighed for at prøve kræfter med kitesurfing første gang og se om det er noget for dig, hvorefter du altid kan booke flere timer