Stifterne af Kitekollektivet

Om os

Der kan ske meget på en almindelig biltur..

Historien bag Kollektivet

Kitekollektivet blev startet af de to unge fyre, Nicolaj og Alexander, der på daværende tidspunkt brugte lidt for meget tid i forelæsningssalen, mens diverse vindprognoser og vejrudsigter blev tjekket hvert andet minut. Hvis der var god vind, så kunne man bide sig sikker på, at bilen holdt pakket og klar til afgang parkeringspladsen, så de kunne komme hurtigst muligt på vandet efter forelæsningen.

Det var på en af deres mange køreture til vandet, at tankerne til Kitekollektivet opstod. Der var altid godt humør i bilen, og der blev ofte leget med tanken om at starte et helt nyt kitefællesskab, hvor tusindvis af ideer var oppe og vende. Alle idéerne omhandlede, hvordan de kunne skabe de bedste rammer for kitesurfere på Sjælland –  lige fra begynderen til den øvede. Fokus var dog altid på, hvordan de kunne gøre kitesurfing til en holdsport, hvordan de kunne skabe et bindeled til hverdagssurf, så det bliver mere end “bare en tur på vandet” i hverdagens tumult, og hvordan de kunne introducere endnu flere dejlige mennesker til den mest fantastiske sport.

kitesurfing lessons in english on a kitesurfing course

Kitekollektivet

blev født ud fra en ambition om at skabe et socialt inkluderende fællesskab, der samler kitesurfere på strandene omkring Sjælland. Vi ønsker at gøre kitesurfing mere synlig, tilgængelig og sjovere for alle. 

Gennem vores fælles interesse inspirerer vi hinanden, udveksler gode råd, tips & tricks samt gør hinanden bedre. Vi danner venskaber og sociale relationer. Kitekollektivet er afsættet til at komme på vandet og frirummet, hvor der er plads til alle.  

Kernen i vores fællesskab er mennesker, der spreder glæde og smil. Mennesker, der lærer fra sig, deler erfaringer, og hjælper hinanden. For det er gennem samspillet og relationerne at Kitekollektivet skabes.

Kiteskolen

bygger på et fælles værdigrundlag og en ambition om at bringe fællesskab, tilgængelighed og høj kvalitet sammen i én uddannelse. Gennem vores kurser ønsker vi at lære alle i kollektivet at kitesurfe sikkert og med optimal sjov og glæde. Vi garanterer, at du kommer trygt og sikkert videre med kitesurfing, og at du efter endt kursusforløb bliver en del af det bedste miljø og fællesskab med andre kite buddies. 

Kitekollektivet prioriterer din sikkerhed og sammen med Kitesport.nu og North sørger vi for at du undervises med det nyeste og mest sikre udstyr. Vi følger og hjælper dig hele vejen – fra din første gang på vandet, til køb af eget udstyr og videre til du bliver en habil og selvstændig kitesurfer.

Siden er der sket meget

Holdet i dag

Kitekollektivets

Certificeringer

Kitekollektivets

Samarbejdspartnere

Kitekollektivets

Samarbejdspartnere

Kontakt os

Modtag vores nyhedsbrev