Kitesurfing Camp

Diani Beach, Kenya

skønne mennesker, betagende natur og kitesurfing

… Behøver vi at sige mere? Kitekollektivet har fornøjelsen af at arrangere ture til Makuti House ved Diani Beach i Kenya i løbet af vinteren. Så hvis du vil forbedre dine kitesurfing evner, bruge tid med nogle fantastiske mennesker og befinde dig i en fantastisk natur, så bliv klogere på vores kitesurfing camps nedenfor

Kitesurfing by beach

Kenya

Med ensartet vind, varmt vejr, skønt vand og et livligt strandfællesskab samt en ekstraordinær gæstfrihed så er Diani, Kenya en oplagt destination for vores Kitesurfing camps. Diani er både ekstremt tilgængeligt med meget plads på vandet, hvor du vil føle, at du har vovet dig til et sted, der endnu ikke er opdaget af det større kitesamfund. Hvis du vil have vind, der blæser 6-10 m/s + fra morgenen til solnedgang, så er Diani et af ​​de bedste steder at kitesurfe.

Stranden er bred og med det fineste sand, og Lagunen afgrænses af et koralrev som ligger 1 km ude – Her er der med den rigtige tide og vind fine bølger.

Hvad har andre sagt

Kitecamp kenya

5.250 DKK

Prisen er eks. flybillet.

Mød Anders Linnet

Anders har tilbragt 20 år i Goa, hvor han dyrkede paragliding, windsurfing og kitesurfing men tiden var inde til at finde en ny base med bedre vindforhold. Efter en rundrejse til Maui, Borakai, Srilanka, Egypten bragte tilfældet ham til Diani Beach i Kenya.
Her var der gode vindforhold, dejlig temperatur, lækkert turkist vand, venlig kultur, hvide strande, masser af plads på vandet og stranden, samme tidszone og engelsk sproget. Efter bare 14 dage i Kenya købte han i 2014 en grund og byggede et hus.

I Kenya kitsurfer han så godt som hver dag og om morgenen bliver der tid til at gå tur med hans 3 hunde på stranden. I februar 2020 havde han Farø Kite Club som gæster i 14 dage – her kom husets design til sin ret og der opstod en meget dejlig stemning. Anders kender efterhånden Diani Beach som sin egen bukselomme og fortæller han glæder sig til samarbejdet med Kitekollektivet i den kommende vinter. Anders bor selv i huset og er til rådighed for mine gæster i alle 8 uger.

Velkommen til Makutihouse.

Indkvartering

Mad

Der er halvpension inkluderet i opholdet, hvor husets kok vil sørge for morgenmad og aftensmad.

Frokost spises på Kite spottet – Muwreni Beach, hvor der er en afslappet restaurant i de smukkeste omgivelser, som man selv betaler for. 

 

Huset

Vi skal bo i det fantastiske Makuti House, som har et stort lounge og spiseområde, et skønt åbent køkken, pool bord, afslappende områder samt en privat pool og tilknyttet kok, rengøringspersonale + sikkerhedsvagter. 

I huset er der 11/12 sovepladser, som er fordelt på 4 dobbeltværelser og 1 værelse med 4 sovepladser. Dette betyder intime rammer og nærvær i fantastiske omgivelser med andre kitesurfere.

Kite udstyr

Der er 2 hjælpesomme “kite-boys” på stranden, som assisterer med at rigge drager til samt til at lounge og nedtage kites. Der er fri transport af udstyr til kitespottet, som ligger 1 kvarters gang fra Makutihouse.  

Kiteudstyr køres til kitespottet hver morgen kl. 11:00 og køres hjem kl 18:00 / Udstyr på stranden er under opsyn.

Man skal selv medbringe kiteudstyr, og der er naturligvis ikke behov våddragt pga. Kenyas skønne klima, men en solbeskyttende T-shirt og en hat/kasket anbefales Begyndere rådes ligeledes  til at medbringe vådsko.

8 ture i perioden januar-marts

Brug tid med skønne kite interesserede mennesker

Øg dine færdigheder indenfor kitesurfing betydeligt

Kitecamp kenya

5.250 DKK

Prisen er eks. flybillet.

Praktisk information

Der er i alt arrangeret 8 ture, hvor der er afgange fra januar-marts. 
Prisen er: 5.250 kr. for opholdet eks. flybillet.

Afrejse fra KBH   –   Hjemkomst

  • fredag d. 7. – søndag d. 16. jan.
  • fredag d. 14. – søndag d. 23. jan.
  • fredag d. 21. – søndag d.30 jan.
  • fredag d. 28. – søndag d. 6. feb.
  • fredag d. 4. – søndag d.13. feb.
  • fredag d. 11. – søndag d. 20. feb.
  • fredag d. 18. – søndag d. 27. feb.
  • fredag d. 25. – søndag d. 6. mar.

Rejsen er for selvstændige kitesurfere, som selv kan begive sig ud på vandet og har sit eget udstyr, men man kan selvfølgelig også hive sin partner med under armen, som vil opleve den skønne natur. 

Flybillet og visum

Flybilletten er ikke inkluderet, og man skal derfor selv bestille flybillet samt visum (Visum til Kenya søges på nettet – pris $ 50). Guide til ansøgning af visa sendes ved bestilling af ophold.  Det anbefales at flyve med flyselskabet Etiopian, da de som den eneste udbyder giver 2 x 23kg fri bagage. Flybilletten skal bestilles til Mombasa, hvor vi vil informere om de specifikke afgange, som der skal bestilles. Når i ankommer til Mombasa lufthavn, vil I blive hentet i taxaer, som kører jer direkte til huset.

Hvad er ikke inkluderet

  • Fly til/fra Kenya (Mombasa) + visum
  • Drikkelse
  • Afbestilling- og rejseforsikring

Ombookning og afbestilling

Med usikkerheden omkring COVID-19 forstår vi godt, at der er ekstra usikker ved at begive sig ud i verden. Vi vil derfor gøre alt vores for, at du kan bestille vores kitecamp med ro i maven.

Det betyder, at vi giver mulighed for ombookning & afbestilling op til 35 dage inden vores afrejse.

  • Afbestil din rejse helt gratis og få pengene retur helt op til 35 dage inden afrejse. Vi stiller ingen spørgsmål, og du får hele beløbet refunderet – så du slipper for bekymringer i tilfælde af, at situationen skulle udvikle sig i Kenya.
  • Ombook din camp helt gratis indtil 35 dage inden afrejse – vi lover at være meget fleksbile i forhold til at finde de bedst mulige alternativer.
  • Ombookes eller afbestilles turen indenfor de 35 dage inden afjrese, så opkræves et gebyr på 500 kr. pr. person

COVID-19

Vi følger corona situationen i Kenya nøje, og er altid opdateret på udenrigsministeriets seneste informationer.

Previous
Next

Find din rejse her

Searching Availability...

Shopping Cart

Privatkursus

2750,- | 5250,-

Vælg mellem 5 eller 10 timers kursus

Det individuelle kursus er henvendt til dig, der søger maksimalt udbytte og læring på dit kursus. Du vil få 1:1 læring af din instruktør hvilket giver de bedste og hurtigste betingelser for at blive en selvstændig kitesurfer. Dette kursus hjælper dig til at nå dine mål, uanset om du er en helt nybegynder eller øvet.

Kurset inkluderer

Vores kurser tilrettelægges specifikt efter den enkelte persons ønsker og behov, men som nybegynder vil din kursusgang se ud som følgende:
 
1. Kursusgang (5 timer)
 
  • Vi mødes på stranden til velkomst og introduktion
  • Gennemgang af teori
  • Styreøvelser med trainer kiter
  • Gennemgang af sikkerhed og udstyr
  • Vi klæder om til våddragt og i vandet med os!
  • Styreøvelser med kite
  • Kursisten prøver med board
  • Tak for denne gang og vi ses på vandet

2. Kursusgang (5 timer)

  • Velkomst og omklædning på stranden
  • Opsamling fra sidst
  • Øver på at surfe selv
  • Tak for denne gang og vi ses på vandet!

*Vi anbefaler altid nybegyndere at tage et 10 timers kursus, da erfaringer viser at det er her folk når at blive selvkørende. Dette kursus er en rigtig god mulighed for at prøve kræfter med kitesurfing første gang og se om det er noget for dig, hvorefter du altid kan booke flere timer