Adrenalinfyldt fællesskab for alle – også om vinteren!

Vinteren står for døren. Vi pakker os ind i varme vinterjakke og store støvler eller gemmer os inden for i ly for kulden. Men det er ikke alle, der holder sig tilbage, når de mærker den barske vintervind. Hos Kitekollektivet tager de i stedet ud til vandet, hopper i våddragten og lader vinden bære dem afsted på deres kiteboard.


Kitekollektivet har i dag over 100 medlemmer, der i en intern gruppe på Facebook ugentligt arrangerer kitesurf sessioner på hele Sjælland. Kitekollektivet er et fællesskab for kitesurfere, der brænder for sporten og som vil have mulighed for at dyrke den i selskab med andre.
 
Netop sammenholdet er det, mange af medlemmerne er glade for ved kollektivet. ”Det bedste ved Kitekollektivet er helt klart at møde nye mennesker, og at man kan dele ens interesse med andre der er lige så glad for det som en selv. Det er så hyggeligt når man tager ud sammen.” mener Liv Andersen, der er nyt medlem i kollektivet.

Hele året rundt
Mange tænker måske også, at vandsporten kun hører til i sommerhalvåret. Men den myte er Kitekollektivet med til at aflive. Ifølge stifterne af Kitekollektivet, Alexander Wazi og Nicolaj Westergaared, får kitesurfing et ekstra element om vinteren ”Kitesurfing er fedt hele året! Om sommeren er det lækkert med solen og varmen, men vinteren er fed, fordi man bliver rusket igennem af det barske vejr og det giver bare et ekstra kick til sporten”.  
 
Et fællesskab for alle
Kitekollektivet er for alle! Det mener samtlige af medlemmerne, hvor medlemmet Kasper Nyholm særligt fremhæver rummeligheden i kollektivet ”Der er en ægte glæde, entusiasme og iværksætteri omkring sporten. Kitekollektivet er for alle og ikke et elitært eksklusivt projekt. Gennem kollektivet får man det sociale aspekt og snakken om teknik, udstyr og progression uanset niveau.”
 
Netop muligheden for aldrig at skulle surfe alene mener Alexander og Nicolaj også man skal bruge aktivt. Det kan være usikkert at tage på vandet alene. Om sommeren møder man hurtigt andre kitesurfere ved de forskellige spots i Danmark, men om vinteren er det vigtigt med et fællesskab, som man kan arrangere sessioner med. Her hjælper kollektivet til, at man altid har nogen at kitesurfe med.
 
Vinteren giver samtidig mere barske vindforhold, som er mere udfordrende end de mere blide sommerdage. Igen er Kitekollektivet et fedt fællesskab at være med i, da medlemmerne altid er klar til at hjælpe og støtte hinanden ”Det er rart at vide, når man skal ud selv, at hvis der er en lille ting man er i tvivl om fx ift. udstyr eller gode råd, vil de (medlemmerne) altid være imødekommende og klar til at hjælpe.” siger medlemmet Anja Brendorp. For at sikre sig, at Kitekollektivets medlemmer altid kan finde hinanden er medlemmerne ofte iført en Kitekollekivet t-shirt, som er inkluderet i medlemskabet. Derved er medlemmerne nemme at få øje på og man føler sig aldrig alene.
 
Kitekollektivet er allerede et stort fællesskab, men der er altid plads til flere, som er klar på at give god energi, tryghed og godt humør med til kollektivet. Bliv en del af fællesskabet her
 

 
 
 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping Cart

Privatkursus

2750,- | 5250,-

Vælg mellem 5 eller 10 timers kursus

Det individuelle kursus er henvendt til dig, der søger maksimalt udbytte og læring på dit kursus. Du vil få 1:1 læring af din instruktør hvilket giver de bedste og hurtigste betingelser for at blive en selvstændig kitesurfer. Dette kursus hjælper dig til at nå dine mål, uanset om du er en helt nybegynder eller øvet.

Kurset inkluderer

*Gælder kun ved køb af 10 timers kurser
 
Vores kurser tilrettelægges specifikt efter den enkelte persons ønsker og behov, men som nybegynder vil din kursusgang se ud som følgende:
 
1. Kursusgang (5 timer)
 
  • Vi mødes på stranden til velkomst og introduktion
  • Gennemgang af teori
  • Styreøvelser med trainer kiter
  • Gennemgang af sikkerhed og udstyr
  • Vi klæder om til våddragt og i vandet med os!
  • Styreøvelser med kite
  • Kursisten prøver med board
  • Tak for denne gang og vi ses på vandet

2. Kursusgang (5 timer)

  • Velkomst og omklædning på stranden
  • Opsamling fra sidst
  • Øver på at surfe selv
  • Tak for denne gang og vi ses på vandet!

*Vi anbefaler altid nybegyndere at tage et 10 timers kursus, da erfaringer viser at det er her folk når at blive selvkørende. Dette kursus er en rigtig god mulighed for at prøve kræfter med kitesurfing første gang og se om det er noget for dig, hvorefter du altid kan booke flere timer